Resumé: Tidligere anbragte som unge voksne

(...)

METODE
Metodologisk bygger undersøgelsen på registerdata fra i alt tre fødselskohorter: 1980, 1981 og 1982. For at sikre, at undersøgelsesgruppen (de anbragte børn) er så identisk som mulig med kontrolgruppen, er grupperne matchet via Propensity Score Matching (PSM) på alle de variable, som epidemiologiske studier af sandsynligheden for anbringelse uden for hjemmet påpeger som de centrale. Derved er det, der principielt skulle adskille undersøgelses- og kontrolgruppen, alene anbringelsen uden for hjemmet. (...)

RESULTATER
Resultaterne ligger på linje med andre internationale effektstudier og peger på, at tidligere anbragte børn kommer ud af anbringelsen med negative konsekvenser – omend af begrænset størrelse – både hvad angår marginalisering, helbred og kriminalitet.

ANBRAGTE BØRNS SUNDHED

(...) Uanset årsagssammenhænge bidrager anbringelsen ikke – hverken når den er mellemlang eller langvarig – til at reducere en oversygelighed i en sådan grad, at de tidligere anbragte som unge voksne helbredsmæssigt befinder sig på linje med de jævnaldrende matchede unge.

ANBRAGTE BØRNS KRIMINALITET
(...)Resultaterne er ikke meget sensitive, men heller ikke direkte insensitive. På den baggrund konkluderer vi, at anbringelse gennemsnitligt ikke ser ud til at nedsætte de tidligere anbragtes tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at anbringelse i sig selv bidrager til de kriminelle handlinger, men resultaterne peger umiddelbart i den retning.

Et lidt ejendommeligt resultat for en mindre gruppe af familierne er, at mange flytninger markant øger børnenes sandsynlighed for anbringelse. Man må formode, at der i dette tilfælde er tale om, at underliggende variable kan forklare resultatet.

Arild Holta: Hvordan hadde foreldrene det før og etter de ble frastjålet barnet?